Det er noget af en rejse, Kristina Refsgaard har været på. I januar 2021 sprang hun ind i sit nye liv som selvstændig psykomotorisk terapeut – det, der tidligere blev kaldt afspændingspædagog – og åbnede virksomheden Krop & Psyke. Her hjælper hun mennesker med stress, smerter og uro i krop og sind. Det kan være restitution efter et kræftforløb, operation eller anden sygdom.

Uddannelsen tog hun tilbage i 2008, men kom dengang ikke i gang med at bruge den. I stedet fik hun arbejde som pædagogmedhjælper. Et job, hun var glad for, men som mor til to relativt små børn var hun træt af at komme udkørt hjem, efter at have stået i konflikter med andre børn på arbejde. Og en dag var det nok.

Jeg sagde op uden at have andet, og jeg troede ikke, at jeg skulle være selvstændig. Jeg tænkte, at det krævede en masse mod, og at jeg skulle have styr på en helt masse. Det at trække stikket var enormt angstprovokerende. Men noget begyndte at boble inden i mig ved tanken om, at jeg kunne bruge min uddannelse igen. Kristina Refsgaard.

Tilbage til fagligheden

Da det var 13 år siden, at hun sidst havde haft hænderne i sit fag, forventede hun at skulle læse op på en helt masse. Men det har slet ikke været nødvendigt. For håndværket kunne hun stadig.

– Det ligger der stadig som en del af bagagen. Det var en dejlig følelse og en lettelse, for der var så meget andet nyt at lære som selvstændig, siger hun.

Som tidligere lønmodtager var hun vant til at arbejde inden for en fast tidsramme, men hun oplever, at grænserne er blevet mere flydende. Og at det er okay.

– Det kræver, at jeg strukturerer min tid, og så må jeg nogle gange arbejde om aftenen. Men det har jeg det godt med. Det føles mere bæredygtigt. Fx går jeg af og til en tur i en times tid i min pause. Det giver mig fornemmelsen af selv at tage ansvar og ikke være fastlåst i nogle rammer. Det er en anden måde at have et arbejdsliv på. En følelse af frihed, siger Kristina Refsgaard, der holder sin arbejdsuge på 25-30 timer.

Det bedste, jeg ved, er at se en klient gå glad ud af døren. Det giver mig en stolt og energisk følelse i kroppen og overbeviser mig om, at det er det hele værd. Kristina Refsgaard.

Et bæredygtigt arbejdsliv

Hun husker tydeligt den første mandag hjemme, efter at hun var stoppet. Hun stod med en kop kaffe og fik lige der følelsen af, at hun var stået af et propfyldt tog og nu stod tilbage på en tom perron, mens kollegerne drønede afsted.

– Det var en følelse af usikkerhed, og jeg tænkte på, hvad jeg dog havde gjort. Men samtidig var den store beslutning taget, nemlig det at stå af toget. Så hvad skulle holde mig tilbage? Det var en følelse af frihed. Tænk, at jeg kan gøre, hvad jeg vil, husker Kristina Refsgaard om de første dage uden arbejde.

Beslutningen om at blive selvstændig udviklede sig ganske langsomt i tiden derefter, for hun troede, at hun skulle have alt det formelle som cvr-nr, revisor, bank, skat og så videre på plads først.

– Men jeg fandt ud af, at jeg ikke behøvede at have styr på alt. Og at jeg ikke var alene i verden, men kunne række ud til andre, når jeg havde spørgsmål, fortæller hun.

Et arbejdsliv der giver mening

Hvordan har andre reagereret på, at du er blevet selvstændig?

– Folk har sagt tillykke og bakket op. Jeg havde ikke forventet så positive reaktioner, for jeg har selv haft en fornemmelse af, at det er startet langsomt op. Men det har været en proces med mig selv. Tør jeg det nu? Jeg har taget små skridt hele vejen og har sagt til andre og mig selv, at jeg lige skal i gang, fortæller Kristina, der startede op midt under corona.

Hendes mand og familie har bakket hende op fra starten, og det har været vigtigt – særligt i begyndelsen.

– Opstartsperioden var svær, men det var ikke den store bekymring for mig. Jeg sagde til mig selv, at det nok skulle lykkes. For skulle jeg opgive det? Jeg elsker det, jeg laver! Friheden til, at det kan forme sig. Det skal lykkes. Hvis der kommer stille perioder, så må jeg tage et vikararbejde, siger Kristina Refsgaard.

Selvom hun er selvstændig, så føler hun sig ikke ensom. Hun har ikke brug for mange kollegaer omkring sig og trives med at løse tingene selv. Når der er faglige spørgsmål, bruger hun sin fagforening, og så mødes hun med andre selvstændige – en faglig sparring, hun sætter stor pris på.

Selvom folk omkring hende har været positive, så har rejsen fået hende til at tænke over, hvordan vi som samfund opfatter et arbejdsliv:

– Man må endelig ikke gå i stå, og i morgen skal vi være en bedre udgave af os selv. Det er gennemsyret i samfundet, at vi skal op af en stige. Men det er så meget mere værd at skabe et arbejdsliv, hvor tingene giver mening. Man kan altid falde tilbage på noget i et samfund som vores med et stærkt sikkerhedsnet, siger Kristina Refsgaard.

Kristina Refsgaards tre gode råd:

• Vær bevidst om at række ud til folk. Andre har gået vejen før dig, og folk vil gerne hjælpe.
• Hvis lysten er der, så er det bare med at prøve det af. Man kan altid falde tilbage på noget andet.
• Sørg for at have opbakning hjemmefra. Livet som selvstændig går op og ned.