• Nye dagpengeregler for iværksættere

    Fra 1. januar 2026 bliver der indført nye dagpengeregler for iværksættere, der ophører med virksomheder, som har været i drift i 2-5 år.
    Nye dagpengeregler for iværksættere

    Nye dagpengeregler for iværksættere

De nye dagpengeregler vil styrke det økonomiske sikkerhedsnet for iværksættere. De tillader nemlig, at en tidligere indkomst som lønmodtager, der er optjent i op til 5 år før opstart af virksomheden, kan bruges til at opfylde indkomstkravet for ret til dagpenge. Normalt er det kun indkomst, der ligger inden for de seneste 3 år, som tæller til optjening af ret til dagpenge.

Hvad er formålet med de nye regler?

Formålet er at give iværksættere en større økonomisk sikkerhed, hvis de tager springet fra at være lønmodtager til at blive selvstændig. 

For at kunne bruge de nye, lempeligere regler, skal iværksættere, der lukker virksomheden, opfylde et krav om en nettoomsætning eller kapitalindskud på mindst 500.000 kr.

Hovedpunkter i de nye regler

  • Forlænger optjeningsperioden: Den udvidede dagpengeret giver dig mulighed for at bruge lønindkomst fra op til 5 år før opstarten af din virksomhed til at opnå dagpengeret.
  • Gælder for 2-5-årige virksomheder: Reglerne gælder for virksomheder, der har været drevet i mindst 2 år og højst 5 år.
  • Indkomstkrav fra før opstart: Du skal have opfyldt et indkomstkrav som lønmodtager i de 12 måneder lige før opstarten af din virksomhed.
  • Nettoomsætning eller kapitalindskud: Det er også et krav, at virksomheden har haft en nettoomsætning eller et kapitalindskud på mindst 500.000 kr. i driftsperioden.
  • Ophør af virksomhed: Reglerne er kun for dem, der endeligt ophører med at drive virksomhed, fx ved lukning, salg eller konkurs.

Kontakt os

Hvis de nye regler er relevante for dig, kan du som medlem af Frie kontakte a-kassen på 63 13 85 50.