Økonomisk tryghed er en vigtig parameter for trivsel hos de fleste. Men at nå dertil er ikke altid lige til – og som nyuddannet er der nogle valg, du skal træffe, når SU’en ikke længere tikker ind.
Økonomisk tryghed for nyuddannede er et stort fokusområde for os hos Frie, og derfor har vi i denne guide samlet vores fem bedste tips til at lykkes med det.
Tip 1: Meld dig ind i en a-kasse i god tid!
Pr. 1. november 2021 var der i alt 2.110.407 medlemmer i danske a-kasser. Der er i alt 3.510.634 danskere i aldersgruppen 18-64 år, og dermed er altså over halvdelen af den primære målgruppe medlem af en a-kasse.
En af de primære grunde til det er, at a-kassen som udgangspunkt er danskernes foretrukne økonomiske sikring mod arbejdsløshed.
Som studerende er det dog vigtigt at være opmærksom på, at du skal have været medlem af en a-kasse i minimum 1 år, før du kan få udbetalt dagpenge. Derfor skal du huske at blive medlem i god tid.
Heldigvis kan du hos Frie blive gratis medlem som studerende. Dermed kan du kvit og frit optjene ret til dagpenge fra dag 1, hvis du skulle ende med at gå ledig i en periode som færdiguddannet.
Derudover får du som gratis medlem også rabatter på en række forsikringer og en masse andre medlemsfordele.
Tip 2: Tag de sunde vaner med dig videre
Når du går fra studerende til fuldtidsmedarbejder, sker der særligt én monumental ting: Din indkomst stiger markant. Og de ting, der engang var naturlige at spare på, som du måske endda så som luksus, bliver pludselig set som nødvendigheder. Det kunne fx være at:
- køre bil i stedet for cykel
- bo alene i stedet for med roomies
- købe mærkevarer i stedet for discount.
Dette fænomen kaldes også "livsstilsinflation" – altså at ens forbrug blot stiger i takt med ens øgede indkomst. Det kan du aktivt modarbejde ved at beholde så mange af dine vaner som studerende som muligt.
Hvis jobbet ligger 30 kilometer væk, er det naturligvis fair, at cyklen ikke længere rækker. Men måske du så kan fortsætte roomielivet – og blive ved med at spare på dagligvarerne?
Bare fordi den ene post skrider, behøver de andre jo ikke.
For som projektleder og tidligere studerende Johanne Rabjerg Hansen påpeger, mister man en relativt stor indkomst, når man hverken får SU eller indtægt fra studiejobs:
Mine forbrugsvaner ændrede sig ikke, for faktisk fik vi i vores husholdning (to studerende, der blev færdiguddannede på samme tid og fik dagpenge) mindre om måneden, da vi blev færdige og fik dagpenge. Vi havde inden da begge fået SU og havde begge studiejobs. Jeg selv havde 2-3 jobs ad gangen, fortæller Johanne.
Tip 3: Forbered dig på, at mange af dine udgiftsposter stiger
På samme måde som dit forbrug muligvis stiger, kan dine udgiftsposter gøre det samme. Det kan fx være følgende:
- Du skal flytte ud af din studiebolig – og ind i en dyrere bolig
- Du skal bruge flere penge på forsikringer, da du ikke længere kan udnytte den særlige studierabat
- Det er generelt slut med at flashe studiekortet (i hvert fald retmæssigt) for at opnå besparelser på ting som cafébesøg, transport og shopping.
Ovenstående er der ikke noget at gøre ved, og som ledig nyuddannet kan det være svært at overkomme, hvis du ikke har økonomien i orden. Og her kan et medlemskab af en a-kasse være det trygge sikkerhedsnet.
Tip 4: Følg dit budget!
Dit budget bør være din bibel, hvis du vil have styr på din økonomi. Derfor er det vigtigt, at du sætter dig ned og investerer tid og energi i at lægge et godt budget – og at du derefter har disciplin til at følge det!
Fire hurtige råd til det gode budget:
- Skriv alle de faste udgifter ned – det er fundamentet. Hvis der er for mange, kan du se, om du kan eliminere nogen af dem. Måske har du ikke brug for Netflix alligevel?
- Læg en buffer ind til uforudsete udgifter. 10-20 % af de faste kunne være et godt bud
- Afsæt et beløb til opsparing. 10 % af din indkomst kan være en fin start
- Det resterende kan du bruge på sjov og ballade.
Hvis budgettet er for stramt, bør du som udgangspunkt altid skære i luksus og fornøjelser, før du skærer i opsparing og faste udgifter. Det har Nicolai Errebo Birch, der er ved at færdiggøre en kandidat i IT, kommunikation og organisation (ITKO), også prioriteret:
– Jeg har lagt et budget. Mit budget indeholder dog primært faste udgifter og beløbet, der månedligt skal overføres til min opsparing. Det er det vigtigste for mig at have styr på.
Tip 5: Vær ikke bange for at forhandle prisen ned
Alt kan forhandles – også din nye mobiltelefon og det par jeans, du gerne vil have. Du vil blive overrasket over, hvor mange steder, der gerne vil handle med dig. Prisen er aldrig skåret i sten, og butiksmedarbejderen bliver (som regel) ikke fornærmet, hvis du forsøger dig frem.
Derudover skal du ikke være bange for at trykke fx dit forsikringsselskab lidt på maven. Indhent tilbud fra konkurrenter og se, om du ikke kan spare lidt. Det er fint at spille dem lidt ud mod hinanden – det kan hurtigt spare dig for nogle gode kroner.
Generelt skal du ikke være bange for at tage skeen i egen hånd og styrke dine forhandlingsevner med dagligdagsforhandlinger. De evner kan nemlig også bruges til lønforhandlinger og på jobbet generelt.
Og så er det pludselig hele vejen rundt, du får plus i budgettet!
Brug for ekstra indtægt oveni dagpengene?
Hvis du gerne vil supplere dine dagpenge med en ekstra indtægt i tilfælde af, at du skulle miste dit job, kan du tegne en lønsikring, som over 400.000 danskere allerede har gjort.
Faktisk giver Frie dig en gratis lønsikring på 3.000 kr. oveni dagpengene, hvis du melder dig ind i a-kassen og fagforeningen for 672 kr. pr. måned og i øvrigt opfylder betingelserne. Læs mere om lønsikring her.
