Som studerende møder du hurtigt mange råd om alt det, du bør nå ved siden af studiet: Få et studiejob. Tag i praktik. Lav frivilligt arbejde. Meld dig til projekter. Dyrk dit netværk. Tag ansvar. Få noget på CV'et.

Det kan næsten lyde, som om mere altid er bedre. Men erfaring er ikke en konkurrence i at samle flest mulige aktiviteter.

Det vigtigste er ikke, hvor meget du kan skrive på dit CV. Det er, om du kan pege på, hvad du har lært, hvad du er blevet bedre til, og hvordan dine erfaringer har gjort dig klogere på dig selv og dit arbejdsliv.

Start med at spørge: Hvorfor siger jeg ja?

Når en mulighed dukker op, er det nemt at tænke: Det ser sikkert godt ud på CV'et.

Og måske gør det også det.

Men det er ikke nødvendigvis den bedste grund til at bruge din tid på det.

Prøv i stedet at spørge dig selv:

• Hvad vil jeg konkret lære?

• Får jeg lov til at prøve noget nyt?

• Kan det udvikle en kompetence, jeg gerne vil have?

• Giver det mig indblik i en branche eller arbejdsform, jeg er nysgerrig på?

• Møder jeg mennesker, jeg kan lære noget af?

• Har jeg faktisk tid og energi til det?

Hvis du kan se en tydelig gevinst, er der god grund til at overveje et ja.

Hvis den eneste fordel er, at aktiviteten kan ende som endnu en linje på CV'et, er det værd at tænke lidt længere.

Kvalitet slår kvantitet

Forestil dig to CV'er.

På det ene står fem forskellige projekter, som kandidaten kun har været kortvarigt involveret i.

På det andet står ét eller to projekter, hvor kandidaten kan fortælle konkret om ansvar, udfordringer, resultater og læring.

Det sidste kan sagtens være det stærkeste.

For når du senere søger job, er det sjældent nok at kunne remse aktiviteter op. Det interessante er, hvad du faktisk har fået ud af dem.

Det kan derfor være mere værdifuldt at gå i dybden med én erfaring end at have fem halvhjertede ved siden af hinanden.

Et nej kan være et godt valg

Det kan føles forkert at sige nej til en mulighed, hvis du samtidig tænker, at du burde samle erfaring.

Men et nej er ikke nødvendigvis det samme som at gå glip af noget.

Det kan også være en prioritering.

Hvis endnu en opgave betyder, at du konstant er bagud med studiet, aldrig har fri eller ender med at gøre alting halvt, kan prisen blive højere end gevinsten.

Spørg derfor ikke kun: Kan jeg få det til at passe ind?

Spørg også: Er det værd at få til at passe ind?

Det er en ret vigtig forskel.

Pas på “god erfaring” uden reelt indhold

Nogle muligheder bliver solgt med formuleringer som:

Det er godt for dit CV.
Du får masser af erfaring.
Det åbner døre.

Men hvis du ikke får reelt ansvar, feedback eller mulighed for at lære noget, kan værdien være begrænset.

Det gælder især, hvis du forventes at lægge mange timer i noget uden løn eller uden et klart læringsudbytte.

Prøv derfor at være konkret:

• Hvilke opgaver skal du løse?

• Hvem lærer du af?

• Får du feedback?

• Får du ansvar?

• Kan du udvikle kompetencer, du faktisk kan bruge senere?

• Står tidsforbruget mål med udbyttet?

Hvis svarene er uklare, er det måske ikke den fantastiske karrieremulighed, den først lyder som.

Vælg erfaring, der supplerer det, du allerede kan

Et godt næste skridt behøver ikke ligne det, du allerede har lavet.

Tværtimod.

Hvis du allerede har masser af erfaring med kundekontakt, kan det være mere værdifuldt at prøve noget med analyse, koordinering eller projektarbejde.

Har du omvendt meget teoretisk viden fra studiet, men næsten ingen erfaring med samarbejde på en arbejdsplads, kan det være dér, du får mest ud af dit næste valg.

Tænk derfor ikke kun: Hvad kan jeg få?

Tænk også: Hvad mangler jeg?

Det kan gøre det langt lettere at sortere mellem muligheder.

Hvilken type erfaring passer bedst til dig?

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal gå efter studiejob, praktik eller frivilligt arbejde, har de forskellige styrker.

Et studiejob kan give løbende erfaring med arbejdslivet. Praktik kan give mere koncentreret indblik i en bestemt branche eller faglig retning. Frivilligt arbejde kan give ansvar og opgaver, du måske ikke får adgang til andre steder.

Vi har samlet forskellene og fordelene i en separat guide, så du kan blive klogere på, hvad der passer bedst til dig lige nu: Studiejob, praktik eller frivilligt arbejde – hvad skal du vælge?

Brug dine erfaringer som pejlemærker

Når du har sagt ja til noget, så stop op undervejs.

Ikke først når jobbet eller projektet er slut.

Spørg dig selv:

Hvad lærer jeg lige nu?
Er der noget, jeg kan mere af end for tre måneder siden?

Hvad kan jeg godt lide?
Er det opgaverne, ansvaret, tempoet, samarbejdet eller noget andet?

Hvad bryder jeg mig mindre om?
Det er mindst lige så værdifuld viden.

Hvad vil jeg gerne prøve som det næste?
Dine erfaringer skal gerne hjælpe dig videre, ikke bare fylde bagud på CV'et.

På den måde bliver hvert valg en måde at spore dig ind på den retning, der passer til dig.

Du behøver ikke gøre alt på én gang

Der findes ikke én rigtig opskrift på et godt studieliv eller en stærk start på karrieren.

Nogle får relevant studiejob tidligt.

Andre prioriterer studiet i en periode og får erfaring senere.

Nogle får mest ud af praktik.

Andre opdager deres styrker gennem frivilligt arbejde, foreningsliv eller projekter.

Det afgørende er ikke, om dit CV ligner andres.

Det er, om dine valg giver mening for dig.

Fem spørgsmål før du siger ja

Næste gang en mulighed dukker op, kan du bruge disse fem spørgsmål:

1. Hvad vil jeg lære? 🎯
   Kan du pege på noget konkret, du gerne vil blive bedre til?

2. Giver det mig noget nyt? 🧩
   Supplerer det dine nuværende erfaringer?

3. Hjælper det mig med at finde retning? 🧭
   Kan det gøre dig klogere på, hvad du vil eller ikke vil?

4. Står tiden mål med udbyttet? ⏱️
   Er det værd at bruge timerne på?

5. Har jeg reelt plads til det? ⚖️
   Ikke bare i kalenderen, men også i din energi.

Hvis du kan svare ja til det meste, er der god grund til at overveje muligheden.

Hvis ikke, må du godt lade den gå videre.

For du behøver ikke sige ja til alt for at få erfaring.

Det vigtigste er at sige ja til det, der giver dig noget at tage med videre.