• Hvad er vigtigt at være opmærksom på, når du skal lære nyt?

    vaerd-at-vide-om-laering-524x524
    Gennem dit liv og dit arbejdsliv vil du flere gange opleve, at du skal lære noget nyt. Nogle gange af lyst, andre gange af nød. Men hvad er vigtigt at huske på, når du skal lære nye ting? Hvordan gør du det nemmere for dig selv? Bliv inspireret her.
    Vigtigt, når du skal lære nyt

    Hvad er vigtigt at være opmærksom på, når du skal lære nyt?

    vaerd-at-vide-om-laering-524x524

Når du har fokus på, hvordan du mest effektivt lærer nye ting, bliver du bedre og bedre til at lære nyt fremadrettet. Det har mange fordele, bl.a. bliver du mere værd for din arbejdsplads, du oplever mere tilfredsstillelse med din arbejdsindsats, og det styrker din arbejdsværdi.

Hvad er vigtigt, når vi som voksne skal lære nye ting?

Man kan ikke lære en gammel hund nye tricks, siger et ordsprog. Selvom der nok er et gran af sandhed i det, så kan du selvfølgelig lære nyt gennem hele livet. Det kræver blot, at du er opmærksom på, hvad der sker i hjernen, når du skal lære nyt.

Forskning viser nemlig, at din hjerne er "plastisk", og det vil sige, at dine nerveceller i hjernen kan ændre funktion og lære nyt hele dit liv. Hvis du vel at mærke aktiverer dem og træner dem til at lære nyt. I første omgang kan det være svært at lære nyt, men hvis du gør det tilpas mange gange, vil det blive nemmere for dig, fordi din hjerne bliver trænet i det. Ligesom da du skulle lære at cykle eller køre i bil.

Træn dig i at bruge "læringsbroer"

Læringsbroer er en metode til at gøre det nemmere for dig at lære nye ting. Når du skal lære noget nyt på arbejdet eller i dit liv generelt, virker det ofte som om, at du skal starte helt forfra. Men det er sjældent sådan, det forholder sig. De fleste gange skal du bygge ovenpå noget, der er velkendt for dig, og som du allerede har erfaring med.

Hvis du kan finde det velkendte, du allerede har lært, er det nemmere for dig at lære nyt. Du skal altså sørge for at bygge en "bro" mellem det, du allerede ved en masse om, og det nye som du skal lære.

Det samme gør sig også gældende, hvis du vil ændre vaner. Hvis du kan koble din nye vane på en vane, du allerede har, er det nemmere for dig at komme i mål med den nye vane.

Hvilken betydning har viljestyrke, vaner og planlægning for din læring?

Måske har du en forestilling om, at det er nemmere for andre at lære nyt. Måske fordi du tænker, at de er yngre, klogere eller mere succesfulde end dig. Men det er ikke sandt. Ofte handler det mere om viljestyrke, vaner og planlægning, når du skal lykkes med at lære noget nyt.

Ingen er gode til det, de gør for allerførste gang. Men hvis du bliver ved og prioriterer det, er der en langt større sandsynlighed for, at du lykkes med at lære noget nyt.

Hvad betyder din motivation for læring, og hvordan øger du den?

Du kan sikkert genkende, at hvis du er motiveret for noget, så er det meget nemmere for dig at lære det. Det behøver ikke kun at være i arbejdsmæssig sammenhæng. Det gælder i hele dit liv. Forsøg derfor at sætte spot på, hvad motivationen er for dig i at lære den nye ting.

  • Vil det få dig tættere på fremtidens drømmejob? Fx starte som selvstændig? Eller blive leder?
  • Vil det styrke din markedsværdi?
  • Vil det gøre din arbejdsdag lettere?
  • Vil det generelt øge din trivsel?

Det er vigtigt, at det er din personlige motivation, du undersøger, og ikke at virksomheden tjener flere penge, eller chefen opnår et bestemt KPI. Du skal finde frem til, hvad DIN motivation er for at lære den nye ting.