• Er du gør-det-hele-selv-typen som leder?

    splash-green-slip-kontrollen-524x524
    Få nogle gode værktøjer til, hvordan du som leder bliver bedre til at slippe kontrollen og afgive ansvaret, hvis du er typen, der helst vil gøre det hele selv.
    Slip kontrollen som leder

    Er du gør-det-hele-selv-typen som leder?

    splash-green-slip-kontrollen-524x524

"Det er alligevel nemmere bare at gøre det selv…".

Har du hørt dig selv sige det op til flere gange – eller som minimum tænkt det? Selv når det drejer sig om opgaver langt udenfor dit specialområde?

Så er du måske gør-det-hele-selv typen som leder.

Du oplever sandsynligvis ofte, at du har brug for hjælp i din virksomhed, men kan have svært ved at afgive den nødvendige kontrol. Det er jo trods alt din virksomhed, som du har opbygget.

I dette indlæg får du vores bedste tips til at slippe af med trangen til kontrol, hvis du oplever, at det hæmmer dig i din daglige virksomhedsdrift.

Dette kendetegner en leder, der vil det hele selv

Lad os først se på, hvad der kendetegner gør-det-hele-selv-ledertypen, så du har noget at spejle dig i:

  • Kan gøre alting hurtigere og bedre selv
  • Kan have svært ved at afgive kontrollen over noget i virksomheden
  • Kan ikke se, at andre kan lave opgaver på samme niveau.

Generelt er temaet for gør-det-hele-selv-ledertyperne, at de mangler tillid til deres medarbejdere. De tror simpelthen ikke på, at andre kan løse opgaver bedre eller som minimum på samme niveau, som de selv kan.

Det er selvfølgelig beundringsværdigt at lægge en stor arbejdsindsats og være villig til at klare det hele selv i biksen, men faktisk kan det hæmme din virksomhed, hvis du ikke formår at lægge ansvar og opgaver fra dig.

Hver gang du bruger tid og energi på andet end de ting, hvor din tid er bedst brugt, misser du som udgangspunkt vækstpotentiale i din virksomhed. Og derfor skal de fleste virksomhedsejere lære at uddelegere opgaver, hvis de vil udleve virksomhedens fulde potentiale.

Sådan slipper du kontrollen og afgiver ansvar

Det er generelt svært at slippe kontrollen som virksomhedsejer – sådan er det i hvert fald for de fleste. Din virksomhed er jo "din baby", og du vil gøre alt for at passe på den.

Men selv den mest omsorgsfulde forælder kan have brug for at slippe kontrollen lidt en gang imellem. Følgende værktøjer kan hjælpe dig:

  • Invester i oplæring til dine medarbejdere
  • Giv grundig feedback, men skru gerne ned for perfektionismen
  • Find ud af, hvem der er den rette person til opgaven (udover dig selv)
  • Giv medarbejderen ansvar og mulighed for at løse hele opgaven selv – og accepter eventuelle fejl
  • Følg op undervejs.

Der er ingen idé i at afgive ansvar og arbejdsopgaver til nogen, der ikke kan forvalte det. Derfor har vi også sat investering i oplæring ind som punkt nummer et.

På samme måde giver det heller ingen mening at sætte medarbejder X til at lave noget, som medarbejder Y er meget bedre til, hvis du da er så heldig at have mere end én ansat.

Men selv med det bedst tænkelige forarbejde bliver der uundgåeligt lavet fejl undervejs. Det skal du kunne acceptere. Husk på: Du er heller ikke selv fejlfri, er du?

Du kan hjælpe dine medarbejdere med at få succes ved at tjekke op på dem undervejs. Vær proaktiv og hør, om de har spørgsmål til opgaven, eller om de er stødt på udfordringer, du skal hjælpe dem med at overkomme.

Hvordan kan du gøre andre i stand til at lede på dine vegne?

Der er flere måder, du kan inspirere dine medarbejdere på, så de har nemmere ved at lede sig selv og andre på din foretrukne måde:

  • Vær en rollemodel
  • Præsenter dine visioner, så alle er med på, hvor du vil hen med virksomheden
  • Promover åbenhed
  • Lær din medarbejder at kende.
Den nemmeste måde at vise andre, hvordan de skal gøre noget, er at demonstrere det. Gå forrest og lad dine medarbejdere se dig i aktion. Inspirer først – og forklar derefter, hvilke drømme og planer du har for både virksomheden og dine medarbejdere.

Derudover kan du med fordel promovere en kultur, der hylder åbenhed og villighed til at gøre det, der er svært. Lad den åbne dialog flyde frit og gør det muligt for dine medarbejdere at udvikle sig uden begrænsninger.

Find desuden ud af, hvad der driver dine medarbejdere – både personligt og fagligt. Lær dem at kende, så du kan give deres styrker næring og forhindre, at deres svagheder begrænser dem.