Når du sætter sig i den varme stol til jobsamtalen, er du – udover tøjet, der matcher den potentielle arbejdsplads – typisk også klædt på med nerver og sætninger forberedt hjemmefra.
Du er inviteret til samtale og sidder nu over for en eller flere personer, fordi du i ansøgningsmaterialet har formået at sandsynliggøre, at du har kvalifikationerne til at løfte opgaven her og nu. Du kan bidrage.
Men samtalen og rekrutteringsprocessen kan have ændret sig, siden sidst du sad i samme situation. Hele processen er blevet mere formel.
I denne artikel bliver du klogere på rammerne for rekrutteringsprocessen og selve jobsamtalen anno 2022. Du får indblik i de forløb, du som jobsøgende kan forvente, når du har lagt billet ind på det job, du ønsker.
Hvermandseje
Det formelle og de flere samtalerunder, der tidligere var forbeholdt et job med stor indflydelse på organisationen og en sårbar stilling, er nu blevet mere forventelig i langt de fleste rekrutteringer, som desuden inkluderer tests og cases. Processen udmønter sig ofte i, at du som kandidat skal igennem flere runder, inden du bliver tilbudt ansættelse.
Det danske arbejdsmarked har i de senere år – med undtagelse af perioden marts 2020 til ultimo 2020 – været kendetegnet ved "mælk og honning", som har ledt frem til en lav ledighedsprocent.
Mange virksomheder og headhuntere havde et travlt 2021, og tendensen fortsætter ind i 2022.
Vi har højkonjunktur i Danmark og har haft det i længere tid end tidligere set. Flere og flere virksomheder skriger på kvalificeret arbejdskraft, og det strammer til på tværs af brancher.
Men hvad betyder det så for dig, der skal til jobsamtale, og den rekrutteringsprocessen du står overfor? Læs videre og få bud på, hvordan du afkoder processen og samtalerne. Og hvad du med fordel skal være særlig opmærksom på.
Wildcards og samtaler
Hvis det er flere år siden, du sidste var ledig, kan du – afhængig af profil og formidlingsevner – forvente en anden oplevelse af det at være ledig.
Tidligere kom du måske til en jobsamtale hver eller hver anden måned. Nu oplever du måske flere invitationer til jobsamtaler eller uforpligtende kaffemøder pr. uge.
Tidligere blev du kategoriseret som et wildcard. Nu ligger du højere oppe i ansøgerfeltet. Det er blevet arbejdstagers marked.
Du skal i forløbet afklare og sikre dit tilvalg af arbejdsgiver og nærmeste leder. Og du skal finde ud af, om jobbet er det rigtige for dig – med et indhold, som kan motivere dig og sikre din trivsel? Det er dit ansvar.
Forbered derfor spørgsmål til samtalen, som bidrager til at afklare det, der er væsentligt for dig.
Trods virksomhedernes oplevelse af et manglende ansøgerfelt og en knastør rekrutteringspipeline, kan hele processen godt strække sig over længere tid. Virksomhederne tager sig tid til at træffe den – for dem – rigtige beslutning.
Det koster arbejdsgiver dyrt at lave et forkert match til en stilling. Derfor består to ud af tre rekrutteringer af minimum to runder med jobsamtaler. Hertil kommer tests og cases som en del af samtalerne eller som forberedelse inden.
Men uanset hvor mange runder, du skal igennem, viser der sig et mønster, som du med fordel kan gøre dig bevidst om, når du forbereder dig.
1. samtale – Faglighed og hvorfor det gibber i storetåen
Den første samtale handler for virksomhederne om at få bekræftet og uddybet det, du har angivet i dit ansøgningsmateriale. Arbejdsgiver ønsker at bruge første samtale til at afdække det faglige match, hvor du samtidig uddyber din motivation for netop dette job. Her skal du være opmærksom på følgende:
- På papiret efterlever du de opstillede krav og ønsker til jobbet. Du skal derfor ikke forsøge at sælge din profil til personerne på den anden side af bordet. Ellers deltog du ikke i samtalen.
Selvom du ønsker at forberede et mindre manuskript i hovedet med det formål at fjerne en nervøsitet og skabe tryghed for dig, så aflæs rummet og lyt mere for at svare nøgtern på det, du bliver spurgt om.
Forbered i stedet et par eksempler på din faglighed, der underbygger specifikke kvaliteter, som er essentielt for stillingen. Herved peger du ind i en ballast og en erfaring fremfor en antagelse, du måtte have. - Forsøger lederen at sælge dig jobbet til samtalen? Hvis IKKE du har den oplevelse til samtalen, kan det være en advarselslampe.
De fleste virksomheder ved, at det er kandidatens jobmarked. Hvis ikke virksomheden sælger dig stillingen, risikerer den at sende dig i armene på en anden arbejdsgiver i selvsamme uge. - Fortæller en kommende kollega om sig selv eller teamet, du skal indgå i? Din kommende kollega kan – på baggrund af dit ansøgningsmateriale og det, du mundtligt har svaret og fortalt til samtalen – i sit hoved begynde at forestille sig at have dig som kollega og derfor åbne for værdifuld viden. Det er et godt tegn. For selvom det ikke er ham eller hende, der har mandatet til at ansætte dig i sidste ende, vil de fleste medarbejdere have (med)indflydelse på den leder, der har den endelige beslutning.
Spørg derfor meget gerne den kommende kollega om noget, der har betydning for dig, og som viser, at du også går op i at være en god kollega. - Din motivation er en modvægt. I din forberedelse til samtalen skal du kunne sætte ord på din motivation. Konkret skal du på kort tid og på autentisk vis overbevise chefen om, hvilke elementer ved jobbet, som "gibber i storetåen" - dit engement for jobbet.
Særligt som ung vil du ikke altid kunne sætte flueben ved alle krav i jobbet, men her vil din motivation være en modvægt til hullerne på CV’et.
Kravet til at sætte ord på din motivation er særligt gældende, hvis du allerede er ledig. Her er arbejdsgiver ud fra dit CV opmærksom på, at du typisk er underlagt krav om at søge x antal job om ugen.
Det samme gør sig gældende, hvis du søger et job, hvor du fremstår som overkvalificeret, eller hvis du tidligere har haft ledelsesansvar og ikke længere ønsker det.
Sæt derfor ord på målgruppen, du skal beskæftige dig med, produktet du skal udvikle, eller hvorfor det skal være dig, der skal implementere den nye strategi.
Selvom fokus er på det faglige og på motivationen, så tag ikke fejl. Virksomheden vil til 1. samtale få en fornemmelse af, hvem du er som person. Men du kan forvente, at det vil fylde mere på anden samtale.
2. samtale – nu bliver det personligt
Til anden samtale handler det om, hvordan du passer ind på arbejdspladsen. Eller mere specifikt i teamet og/eller afdelingen. Her er det dine personlige og sociale kompetencer, som vil være samtaleemnet.
Inden 2. samtalen vil du typisk have taget en eller flere tests. De vil typisk kigge på dine kognitive evner, danne en personprofil eller kigge nærmere på din foretrukne adfærd på arbejdspladsen.
Det er vigtigt at fremhæve, at du ikke sætter lighedstegn med de svar, testene viser. De er ikke et facit på, hvem du er, og hvad du foretrækker.
De vil være et dialogværktøj i samtalen. Det er derfor mere væsentligt, hvordan du håndterer det, du bliver præsenteret for, og det du ender med at svare. Og husk, at det under samtalen er okay at sige nej til det, du ikke kan genkende fra testen.
I din forberedelse på din person- og adfærdsprofil kan du tage en række gratis persontests. Hjemmesiden JobIndex og værktøjet Praice er eksempler på dette.
Du kan fx efter endt test på JobIndex lave en søgning på de fire bogstaver ud fra testens resultat, hvis du vil vide endnu mere om din profil.
Ved en Praice adfærdsprofil inviterer du dit netværk til at sætte ord på dine soft skills; dine personlige kompetencer og dermed dine styrker.
Foruden persontests kan du også forvente en færdighedstest eller en kognitiv test. De måler på tre typer af evner. Testene indikerer typisk en persons intelligens ved at kigge på numerisk intelligens (problemløsning), verbal intelligens (sproglig) og spatial intelligens (rummelig).
Hvis du ønsker at få rørt det kognitive center i tilknytning til en færdighedstest, kan du få en gratis færdighedstest hos Saville Consulting eller tilgå Master Danmark og tage en såkaldt ACE-test.
Gennem hele ansættelsesprocessen får virksomheden en fornemmelse af, hvordan dine sociale kompetencer er. Men det er altså først på 2. samtale, at det bliver interessant for dem at dykke ned i, hvordan du agerer kendte og ukendte relationer og din evne til at gå i dialog.
Rådet er her at være ærlig. Det kræver mod. Særligt om dine udviklingspunkter. Men det viser andre eftertragtede kvaliteter, fx selvindsigt, integritet og oprigtighed.
Brug for rådgivning?
Hvis du er medlem af Fries fagforening (Frie Favorit) eller har tegnet en lønsikring gennem Frie, kan du få lavet en MPA-profil, hvor du kan få feedback på din profil enten ved et fysisk møde eller over telefonen.
Feedbacken får du af en karriererådgiver, der er certificeret i MPA-værktøjet. Her vil du få en større indsigt i dine styrker, dine udviklingsmuligheder og dine præferencer på din adfærd.
Ring til os på 63 13 85 50 og få en snak med en af vores dygtige karriererådgivere, hvis du ønsker gode forudsætninger på opløbsstrækningen og den sidste spurt for at komme i mål med din jobsøgning.